I denne korte video vil jeg gennemgå, hvad der er særligt vigtigt for dig, når du er gift, i forhold til reglerne omkring arv. Det er sådan, at arvlovgivningen siger, at der er nogen af vores efterladte, som er tvangsarvinger, og det er blandt andet vores ægtefælle. Så hvis man er gift, når man dør, jamen så er din ægtefælle berettiget til at få minimum 25 % af det, du efterlader dig, hvis der ikke er børn. Er der børn, så skal de dele de 25 %, og det vil sige, så skal din ægtefælde minimum arve 12,5 % af det, du efterlader dig. Det er sådan, at når man er gift, jamen så har man jo et fællesbo og det skal gøres op. Og i det her eksempel, du kan se her til højre for mig, der er nogle regneeksempel på en familie. Det er Per og Irene, som er gift. De har et fællesbarn som hedder Helle, og så har Irene også et barn fra tidligere, der hedder Iben. De har fællesværdier for 1 mio. kr., hvor Irene ejer de 200.000, og Per ejer de 800.000. Hvis de er gift, og Per går hen og dør, jamen så starter man altså med at dele boet mellem de to ægtefæller. Det vil sige, at Irene beholder altså halvdelen af deres fællesbo, som er på samlet 1 mio. kr., så Irene beholder de 500.000. De andre 500.000, de skal falde i arv efter Per. Her er der ikke lavet noget testamente, så vil det sige, at det er de normale arveregler, der gælder. Og det betyder altså, at Helle, hans datter, skal arve halvdelen af det, som Per efterlader sig, det vil sige 250.000, og Irene skal arve den anden halvdel, det vil sige 250.000. Det vil altså sige, at Irene, ægtefællen, som overlever her, beholder altså samlet set 750.000 kr. af deres fælles formue, og de 25%, de 250.000, de går så til Helle. Når man er gift, har man også mulighed for at vælge at sidde i uskiftet bo. Og uskiftet bo betyder grundlæggende, at man simpelthen siger, at vi venter med at skifte det her bo indtil den sidste af os er gået bort, så man fortsætter altså som om, at intet var hent. Fordelen ved det er, at man ikke skal til at afregne arv med børnene, og problemet kan jo være, at pengene for eksempel kan være bundet i et hus, og så skal man altså ud at sælge eller belåne huset for at betale børnene ud. Der er også nogle ulemper ved det her, og det er, at hvis man vælger at sidde i uskiftet bo, så overtager man altså også sin afdøde ægtefælles gældsansvar, det vil sige, at de kreditorer, ægtefællen har, dem skal man altså stadigvæk honorere. Problemet kan også være, at hvis det her bo vokser med tiden, så betyder det jo, at hvis man skal skifte på et senere tidspunkt, så er det altså den nye værdi, man skal skifte med, og pludselig kan det betyde, at man skal have endnu flere penge op ad lommen for at betale sine arvinger ud. Endelig kan man heller ikke gifte sig igen, så længe man sidder i uskiftet bo, så hvis man pludselig får lyst til at gifte sig med en ny person, så skal man altså have afregnet med arvingerne, inden det sker. Det er normalt noget, man selv kan bestemme. Det kræver, at der er fælles børn. Men hvis der er særbørn, altså den afdøde, har børn, som man ikke selv er forældre til, så skal de give tilladelse, for at man kan sidde i uskiftet bo med dem. Men ens egne fælles børn, de skal ikke give tilladelse. Der er det altså op til den overlevende ægtefælle, om man vil blive siddende i uskiftet bo eller ej. Og det gælder for ens fælles formue, altså det, der hedder delingsformue. Så hvis der er noget, der er særeje, så skal det altså afregnes. Og endelig er det et krav, at den længstlevende er solvent, det vil sige, at man ejer mere, end man skylder. Ellers så risikerer man jo, at den afdøde ægtefælles arv bliver brugt til at betale gælden ud med i stedet for. Så uskiftet bo er altså en mulighed, men kun hvis man er gift. Man kan også overveje, om man skal lave noget særeje. Og særeje betyder altså, at der er nogle penge, man holder uden for den her bodeling, som vi så eksemplet på før. Og det kan både være i forbindelse med skilsmisse, og det kan være i forbindelse med dødsfald. Lad os tage et eksempel, at jeg ejer et sommerhus, som jeg har arvet af mine forældre. Og jeg vil gerne være sikker på, at det sommerhus, det kan gå videre til mine børn, og altså ikke skal deles i forbindelse med for eksempel en skilsmisse. Jamen så kan man lave en ægtepagt, hvor man aftaler, at mit sommerhus er et særeje, og dermed ikke skal være en del af den delingsformue, der normalt skal deles op i tilfælde af ægtefællen går fra mig, eller man dør. Særeje, det kan man oprette som sagt med en ægtepagt, men det kan også være et, man arver. Så man har altså også mulighed for at give sine børn et særeje, for eksempel ved at skrive ind i testamentet, at de skal arve den her ting eller den her værdi, og at de skal have den som særeje. Så har man på den måde sikret, at børnene ikke senere skal dele den her værdi med en eventuel ægtefælle, for eksempel i forbindelse med et skilsmisse. Så mit råd er altså, at hvis man er gift, jamen arvreglerne tager stor hånd om reglerne her, men man skal altså også sørge for at kigge på, om det kan være en god idé eventuelt at lave en ægtepagt, hvis der er noget, der skal være særeje, eller måske oprette et testamente, hvis man gerne vil sikre en bestemt fordeling af pengene, når de skal videre til de efterladte.