I denne video vil jeg kort beskrive, hvordan reglerne er for hvem der arver os. Når vi dør, så skal vores værdier gives videre til vores nærmeste, og her er der forskellige lovgivninger, der bestemmer reglerne omkring det her. Der er to forskellige lovgivninger. Den ene er arveloven. Arveloven beskriver reglerne når vi taler om vores bolig, vores indbo, vores penge og vores værdipapirer. Så er der forsikringsaftale loven, som omtaler reglerne for vores opsparinger på pension og vores udbetaling af livsforsikringssummer. Så lad os starte med arveloven. I arveloven står der bl.a. beskrevet, at der er nogle personer, som er vores tvangsarvinger. Det vil sige, at de her personer kan vi altså ikke gøre arveløse. De skal have en del af det, vi efterlader os, når vi dør. Tvangsarvingerne er vores ægtefælle, hvis vi har en sådan, når vi dør. Og så er det vores børn og deres efterkommere. Tvangsarvingerne skal minimum have en fjerdedel af det, vi efterlader os. Og resten kan vi så selv bestemme over, fx ved at lave et testamente. Tvangsarvingerne skal have fordelt den her tvangsarv, således at ægtefællen får halvdelen, hvis der er en ægtefælle. Så skal børnene dele den anden halvdel. Og hvis nogle af børnene er gået bort, så er det deres efterkommere, der får tvangsarven i stedet for. Udover tvangsarven, så beskriver arvreglerne også noget omkring, hvem der skal arve os, hvis vi ikke har lavet et testamente. Og der er reglerne delt op i arveklasser. Den første arveklasse, det er faktisk vores tvangsarvinger. Så det vil sige, at hvis vi har en ægtefælle eller børn, så er det dem, der arver os, hvis vi ikke har lavet noget testamente. Og så er der ikke nogen længere ude i familien, der får noget. Men hvis vi ikke har nogen tvangsarvinger, så er det de personer, der ligger. I anden arvklasse, som får vores penge. Og det er vores forældre og deres efterkommere. Så det er altså mor og far, og hvis de er gået bort, så er det vores søskende og vores nevøer og niecer osv. Endelig, hvis der heller ikke er nogen tilbage i anden arvklasse, så går pengene til personerne i tredje arveklasse. Og det er vores bedsteforældre og deres børn. Så det er altså farmor og farfar, det er mormor og morfar. Hvis en af dem er gået bort, så er det morbror, moster eller farbror og faster. Og så stopper reglerne her. Det vil sige, at hvis vores nærmeste slægtning for eksempel er en fætter eller kusine, så er de ikke automatisk omfattet af arvereglerne, så vil pengene i stedet for gå til staten. Så derfor er det særlig vigtigt, at hvis man er i en situation, hvor mange af ens nærmeste er gået bort, så bør man overveje at lave et testamente. Så kan man jo give pengene til en god ven eller måske til en velgørende forening i stedet for. Når vi ser på forsikringsområdet, så er det jo forsikringsaftale-loven. Og det vil altså sige, at de penge, vi har stående på vores pensionsordning, eller de penge, der bliver udbetalt fra en livsforsikring, som kommer ud, når vi dør, der fortæller forsikringsaftalen noget om, hvem det er. Her bruger man et begreb, man kalder begunstigelse som altså er et navn for de personer, som skal have pengene. Standardreglen på en pensionsordning eller en livsforsikring, det er, at pengene skal udbetales til det, man kalder nærmeste pårørende. Og nærmeste pårørende er en rækkefølge. Så i det øjeblik, jeg går hen og dør, så skal pengene i første omgang udbetales til min partner, hvis jeg har sådan en. Det vil sige en ægtefælle eller en samlever, som jeg har boet sammen med i mindst to år. Reglen omkring samlever er først kommet til pr. 1. januar 2008. Så hvis din pensionsordning er oprettet før 1. januar 2008, så er samlever ikke automatisk omfattet. Hvis jeg ikke har en partner, så er det niveau 2, og det vil sige, at det er mine børn og deres efterkommere, som skal dele pengene fra min pensionsordning eller livsforsikring. Og har jeg heller ikke nogen på niveau 2, så bliver pengene udbetalt til de personer, jeg eventuelt har nævnt i et testamente. Og er der ikke noget testamente, så bliver pengene udbetalt efter de samme regler, som vi så før for arveloven. Endeligt vil pengene blive udbetalt til boet, hvis man ikke kan finde nogen, og så vil pengene jo i sidste ende, ende hos staten. Så ligesom med arven, hvor det er altså begunstigelsen man kan lave for at ændre på det her, så kan man i forhold til sin pensionsordning eller livsforsikring, gå ind og lave om på begunstigelsen og på den måde sikre, at det er de rigtige personer, der får pengene. Så det er rigtig vigtigt, at man får tjekket dels, er det de rigtige personer, der arver mig, når jeg dør, og er det de rigtige personer, der får pengene fra min pensionsordning og livsforsikring. Og hvis ikke, så får gjort noget ved det, får lavet et testamente og får ændret din begunstigelse på din pensionsordning eller livsforsikring.