Hvor meget skal du spare op til pension? (3.30 min)

17.01.2023

Dit pensionstal giver dig et godt fingerpeg om styrken af din samlede opsparing til pension, på tværs af pensionsopsparinger, offentlige ydelser og ATP samt opsparing i bolig, bank og værdipapirer.

Det fortæller dig, hvilken procentdel af din nuværende indkomst efter skat, du kan forvente at have til rådighed i 22 år som pensionist. Et pensionstal på 80 betyder således, at du vil have ca. 80% at din nuværende nettoindkomst til rådighed. 

Du kan beregne dit pensionstal på Mit PFA ved at udfylde "Dine Oplysninger" og herefter se resultatet under din "Opsparingsplan". Her kan du også lege med tallene og se effekten på "Dit Pensionstal", hvis du fx ønsker at gå tidligere eller senere på pension. Du kan også se effekten af en merindbetaling, og hvad det vil koste dig om måneden at spare mere op. 

Bemærk, at Pensionstallet skal bruges med forbehold, da tallet beregnes ud fra en række standardforudsætninger. Det vil sige, at der ikke tages højde for en række specifikke elementer i din pensionsordning. 

For at din levestandard i fremtiden nogenlunde matcher den, du har i dag, anbefaler vi et Pensionstal på 80.

Sådan kommer du videre
På Mit PFA kan du få et overblik over din pensionsordning, og hvordan du ligger i forhold til PFA’s generelle anbefalinger. 

Tager du fx den rigtige risiko, når din pensionsopsparing bliver investeret? Matcher dækningerne på dine forsikringer dit liv, hvis du kommer til skade eller bliver syg.
Har du sikret, at din pensionsopsparing bliver udbetalt til de rette, hvis der skulle ske dig noget? 

Du kan selv klare det meste på mitpfa.dk 

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores rådgivningscenter på 70 12 50 00.

Som kunde i PFA har du flere fordele, end du måske lige forestiller dig.
Nogle har værdi for dig her og nu, andre har du mulighed for at give videre til dine nærmeste, og så er der dem, der er gode at kende til, hvis du skulle få brug for dem senere.

Annullér